Artikelen

Hjemliggørelse og fremmedgørelse: Ulysses på dansk ved Jørgen Sonne og Mogens Boisen

Auteurs

  • Ida Klitgård

Samenvatting

Denne artikel er den første, der analyserer den danske digter Jørgen Sonnes hidtil forholdsvis ukendte oversættelser af passager i den irske modernistiske forfatter James Joyces Ulysses (1922). Oversættelserne udkom i det danske tidsskrift for oversat litteratur Cavalcade og sammenlignes her med de autoritative oversættelser af den berømte og legendariske Oberstløjtnant og oversætter Mogens Boisen i 1949, 1970 og 1980. Der er tale om passager fra episoderne "Cyclops" og den berømte slutmonolog med Molly Bloom kaldet "Penelope". Passagerne sammenlignes på grundlag af en forståelse af mødet med det fremmede i en hjemlig kultur, og hvad det betyder for den litterære skrivestil og de kulturbundne elementer. Der anvendes Lawrence Venutis oversættelsesteoretiske begreber domestication og foreignisation, afledt af den tyske romantiske filosof Friedrich Schleiermaches ideer, om de to overordnede globale oversættelsesstrategier, en oversætter må forholde sig til: Enten skal oversættelsen hjemliggøres, hvorved de kulturbundne elementer i originalteksten skal repræsenteres med hjemlige begreber, så teksten bliver letlæselig, flydende og spiselig for læseren, og dermed etnocentrisk, eller også skal teksten fremmedgøres, hvorved de fremmede og anderledes elementer netop skal bibeholdes og fremstilles som fremmede, således at læseren bliver bragt til originaltekstens univers og ikke omvendt. Disse strategier er særlig vanskelige at forholde sig til i oversættelsen af Ulysses, der præges af et såkaldt hybridt sprog, hvor Joyce blander engelsk, gælisk, allusioner, skjulte kulturhistoriske referencer m.m. med henblik på at omvælte det engelske imperialistiske sprog, der herskede i Irland på Joyces tid.